Relationsstrategi - ledelse af relationer og netværk gennem dialog og involvering II
LUKKET FOR TILMELDING
Gratis gå-hjem-møde torsdag d. 26. april kl. 16.00-18.00.
Sted: Bysted, Rentemestervej 2B, 2400 København NV
Mange organisationer har udviklet strategier for kommunikation og branding, som aldrig er blevet noget aktiv for den daglige styring og udmøntning af kommunikation. Strategier bliver ikke forankret og formidlet internt, organisation, arbejdsopgaver og ressourcer ændrer sig, og konjunkturer og komplekse interessent-relationer stiller krav til konstant tilpasning og taktisk kommunikation.
Det er i den kontekst, at relationsstrategien kan være et værktøj til at nedbryde siloer, skabe forståelse for værdien af uformelle netværk, udvikle bæredygtige relationer, og skabe nye innovative måder at udnytte nye kommunikationsformer.
Hos Bysted har vi udviklet metoder og værktøjer, som vi anvender, når vi sammen med organisationer udvikler strategier til at styrke kommunikation og relationer. På denne eksklusive MASTERCLASS deler vi ud af vores viden og erfaringer, vi præsenterer processer, modeller og cases, og vi inviterer til dialog om, hvordan din organisation kan komme i gang med at udvikle relationsstrategier.
PROGRAM
16:00 Velkomst og introduktion
v/ administrerende direktør Bo Søby Kristensen.
16:10 Sådan kommer ”det moderne relationsparadigme”
til udtryk
v/ chefrådgiver for analyse og strategi, Lars Sandstrøm.
17:00 Sådan forbereder, udvikler og forankrer du
strategien – 10 hurtige råd
v/ seniorrådgiver Mette Højrup Kjær.
17.10 Pause
17:20 Sådan formidler du strategien kreativt og levende
v/ designchef Peter Dalhoff.
17:50 Sådan kommer du i gang med at udvikle en
relationsstrategi
v/ chefrådgiver for analyse og strategi, Lars Sandstrøm.
18:00 Bysted byder på en sandwich og et glas vin