Nyt navn - nye udfordringer

Den kommunikative udfordring var til at få øje på, da Birch & Krogboe henvendte sig for at få hjælp til en opgave. Virksomheden skulle markedsføres under et nyt navn, og samtidig skulle der skabes sammenhæng mellem virksomhedens forskellige opkøbte aktiviteter.

Birch & Krogboe henvendte sig i foråret 2007 med et ønske om at få implementeret en ny visuel identitet, en ny brandarkitektur samt en række kommunikationsopgaver og kampagner. Udgangspunkt var, at Birch & Krogboe og virksomhedens selskaber og forretningsområder skulle kendes og markedsføres under ét nyt navn.

De visuelle og kommunikative udfordringer var mange. Den nye identitet og kommunikationen af ”det nye selskab” skulle rumme meget forskellige forretningsområder, mange forskellige kompetencer, og endelig at hvert forretningsområde havde forskellige kunder og markeder.

Scandinavian Designlab var ansvarlig for udviklingen af Brand strategi, navnet ALECTIA og den visuelle identitet, mens Bysted stod for implementeringen på alle tænkelige platforme samt kommunikation og kampagner for såvel det nye navn som for forretningsområder.

Målene for opgaven var bl.a.
- At skabe en ensartet identitet for hele Birch & Krogboe.
- At markere medarbejdernes sammenhængende, tværgående kompetencer.
- At skabe en international profil.
- At skabe en stærkere og mere effektiv kommunikation med markedet.

Implementeringen af den visuelle identitet skete over få måneder i efteråret 2007 for at være klar til årsskiftet. Samtidig blev en navneskift-kampagne udrullet med trykte og online-baserede annoncer i landsdækkende medier samt fagmedier. Bysted dedikerede derfor et større team af projektledere, konceptudviklere, print- og webdesignere til at gennemføre implementering og kampagne.

Det endelig resultat af navneskift, visuel identitet og kampagne kendes endnu ikke. ALECTIA har opnået stor synlighed gennem medieeksponeringen. De hidtidige reaktioner fra kunder og samarbejdspartnere har været positive, og kunder forstår årsagen til navneskiftet. Ligeledes har medarbejderne oplevet ændringer som positiv - specielt fordi ændringer i høj grad er motiveret af ønsket om at skabe én fælles virksomhed på tværs af seks oprindelige selskaber.

ALECTIA har fortsat samarbejdet med Bysted. Der er blevet udviklet et udstillingssystem og gennemført nye kampagner for virksomhedens kompetencer, rekrutteringskommunikation, samt kampagne for ALECTIA Peoples arbejdsmiljø-ydelser.

Lars Sandstrøm

Hør mere om projektet hos
Chefrådgiver for Analyse & Strategi Lars Sandstrøm på telefon 3916 2897 eller
lsa@bysted.dk