Bikubenfondens nye logo er en hilsen til det hedengangne Sparekassen Bikubens logo – den gule bikube, som bierne sværmede om. Efter fusionen med BG Fonden består Bikubenfondens logo nu af et åbent ”b”, som er direkte skåret ud af en bikubes lukkede sekskant.
Bysted har udviklet en ny visuel identitet til Bikubenfonden. Ønsket fra Bikubenfonden er at blive mere synlig i sit virke og mere stransparant ved at skabe mere gennemsigtighed omkring sin projektstøtte, hvilket den visuelle identitet skal være med til at signalere.
Bikubenfondens nye logo er et markant tegn: Et ”b”, som er direkte skåret ud af en sekskant. Denne sekskant er en hilsen til Sparekassen Bikubens logo og dermed til Bikubenfondens ophav.
Det åbne ”b” i logoet afspejler den åbenhed, som Bikubenfonden gerne vil signalere. Samtlige af Bikubenfondens projekter – lige fra prisuddelingerne Årets Reumert, Kronprinsparrets Priser og Bikubenfondens Museumspriser til fondens naturprojekt i Svanninge Bjerge – vil blive udstyret med det samme genkendelige ”b”. På denne måde vil det være synligt for enhver, hvordan Bikubenfonden prioriterer sine midler.
I samarbejde med Hvorfor Ikk digital studio og musiker Sebastian Rønde Thielke, har vi skabt en lille animation omkring tilblivelsen af logoet.
Hør mere om projektet hos
Chefrådgiver for digital kommunikation Mikkel Noe Westh på telefon 3916 2731 eller
mnw@bysted.dk
Kompetencer
Holdet
Alexandra Rønde Thielke Kommunikationsrådgiver og projektleder
Mark Toxværd Rasmussen Seniordesigner
Om projektet
Flere cases