CTR- Årsrapport 2010

Bysted har designet ”Årsregnskab og beretning 2010” for CTR – Centralkommunernes Transmissionsselskab. Årsrapporten er en kortfattet og levende indgang til beretningen om selskabets resultater og virke gennem 2010.

En væsentlig del af årsrapportens visuelle identitet er båret af billederne. Billedsiden i årsrapporten består af to vinkler, dels de rå, tekniske billeder, der demonstrerer CTR’s driftsmæssige opgaver, dels livsstilsbilleder, som viser slutbrugeren, nemlig borgeren i hjemmet, som nyder godt af CTR’s fjernvarmeforsyning. Farveholdningen er holdt stramt i sølv, gul og gråblå, der også er med til at understrege CTR’s identitet.

Bysted har udover koncept og design, stået for projektledelse, billedredaktion og rentegning af rapporten, og har været ansvarlig for tryk og bogbinding.
CTR er varmetransmissionsselskab for fem interessentkommuner i hovedstaden – Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby. CTR forsyner omkring 250.000 boliger i hovedstadsområdet med fjernvarme baseret på overskudsvarme.

Læs mereLæs mindre

Lars Sandstrøm

Hør mere om projektet hos
Specialist i analyse og strategi Lars Sandstrøm på telefon 3916 2897 eller
lsa@bysted.dk