Trekroner er det ældste søfort i Københavns Befæstning – bygget i perioden 1787-1827.
I dag er de gamle bygninger restaureret, og du kan nu gå på opdagelse i Trekroners historie gennem en spændende udstilling, et storslået multimedie-filmrum, overraskende lyd- og lysoplevelser og en virtuel mobil-guide.
Fredag den 25. juni 2010 deltog Kronprinsparret i den officielle åbning af Københavns Befæstning og søfortet Trekroner.
Sammen med TripleDesign, No Parking Productions og Vertic Portals har Bysted konceptudviklet, projekteret og opbygget et komplet oplevelsescenter på Trekroner - og en digital version på nettet og mobilen.
I Trekroners kasematbygning kan de besøgende opleve et helt nyt filmrum, hvor billede, lyd og lys smelter sammen og giver en dramatisk oplevelse af Slaget på Reden, der fandt sted i 1801. Der er også etableret en udstilling, der formidler Befæstningens historie gennem storslåede plancher, digitale fotorammer og video.
I kælderen kan børn og voksne gå på opdagelse med særlige befæstningslommelygter. Lyset fra lygten aktiverer forskellige lyd- og lysinstallationer, der vækker Trekroners tidligere besætning til live.
Hvis man er i besiddelse af en smartphone, kan man hente en nyudviklet applikation, der giver adgang til særlige informationspunkter rundt om på fortet. Via mobilen kan man hente yderligere information, se video, slideshows og høre lyd-fortællinger fra Trekroners historie.
På www.befaestningen.dk/trekroner kan den besøgende komme helt ud i øens afkroge – uden at få trætte ben. Man kan tage en virtuel rundtur på Trekroner med en af øens tidligere beboere som guide, og opleve historien gennem slideshows, fortællinger, video og et storslået panorama-foto.
Med så mange forskellige tilbud på Trekroner er der noget for både den historieinteresserede, børnefamilien og den unge, som gerne vil prøve ny teknologi.
I 2012 åbner Garderhøjfortet og Ejbybunkeren på Vestvolden som nye oplevelsescentre med endnu flere spændende tilbud til de besøgende.
Hvad er Københavns Befæstning?
Københavns nyere Befæstning består af en række forter, batterier og volde, der ligger som en beskyttende ring om hovedstaden. Hovedparten af Befæstningen blev opført mellem 1885 og 1894, som reaktion på nederlaget til tyskerne i 1864. Krigsteknologien overhalede imidlertid Befæstningen, og den nedlagdes som forsvarsværk efter 1. Verdenskrig. Enkelte anlæg har dog været i brug indtil for få år siden, herunder Ejbybunkeren på Vestvolden, som Forsvarets Efterretningstjeneste først rømmede i 2004.
Hør mere om projektet hos
Chefrådgiver for oplevelseskommunikation Mikkel Bechshøft på telefon 3916 2721 eller
mib@bysted.dk
Kompetencer
Holdet
Anne Marie Madsen Seniordesigner
Hans Nakskov Produktionschef
Jan Nielsen Chefrådgiver visuel identitet
Jesper Værn Kommunikationsrådgiver
Mikkel Bechshøft Chefrådgiver for oplevelseskommunikation
Mogens Holbøll Chef for kommunikation
Nina Storm Grafiker
Ulla Hovgaard Ramlau Underdirektør og seniorrådgiver
Om projektet
Flere cases