Københavns Befæstning vækkes til live

Et partnerskab bestående af Realdania, Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen har taget initiativ til at revitalisere Københavns nyere Befæstning. Bysted er valgt som hovedrådgiver for den samlede branding, kommunikation og formidling af Københavns Befæstningen natur- og kulturattraktion.

Bysted vandt i foråret 2008 en konkurrence om at formidle Københavns Befæstning over en femårig periode. Som hovedrådgiver står Bysted for hele formidlingsindsatsen, som bl.a. omfatter:

Udarbejdelse af visuel identitet og logo til brug for den samlede branding af Befæstningsringen og for de enkelte anlæg.

Udvikling, projektering og opbygning af nyskabende oplevelsescentre med fokus på formidling af Befæstningens historiske, kulturelle, bymæssige og samfundsmæssig betydning på en involverende og oplevelsesrig måde.

Udvikling af unikt skilteprogram til brug på alle befæstningsanlæg, herunder både standerdesign, skiltelayout, produktion og opsætning.

Design og implementering af hjemmeside med fokus på at pirre nysgerrigheden hos potentielle besøgende og markedsføre de mange oplevelsestilbud på Befæstningen.

Udvikling, design og implementering af mobilapplikation, som med spil og lokationsbaseret interaktion bringer brugeren tilbage til fortiden.

Design, tekst og tryk af foldere, brochure, bannere, mv. til brug for formidlingen af Befæstningen.

Udvikling af strategi for og eksekvering af markedsføringskampagner, events og PR i forbindelse med åbning af de forskellige anlæg og ved lancering af nye formidlingsaktiviteter.

Den samlede opgave er at udvikle Befæstningen til et stort, sammenhængende oplevelsesområde og gøre Befæstningen til hjemsted for levende og nytænkende historisk formidling, naturoplevelser og bevægelse.

Søfortet Trekroner åbnede som oplevelsescenter i 2010. 600m af Vestvolden i Hvidovre blev indviet som oplevelsesområde i foråret 2011 og i 2012 følger Garderhøjfortet og Ejbybunkeren som nye oplevelsescentre med masser af sjov for børn og voksne.

Hvad er Københavns Befæstning?
Københavns nyere Befæstning består af en række forter, batterier og volde, der ligger som en beskyttende ring om hovedstaden. Hovedparten af Befæstningen blev opført
mellem 1885 og 1894, som reaktion på nederlaget til tyskerne i 1864. Krigsteknologien overhalede imidlertid Befæstningen, og den nedlagdes som forsvarsværk efter 1. Verdenskrig. Enkelte anlæg har dog været i brug indtil for få år siden, herunder Ejbybunkeren på Vestvolden, som Forsvarets Efterretningstjeneste først rømmede i 2004.

Om projektet
Et partnerskab bestående af Realdania, Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen har taget initiativ til at revitalisere Københavns nyere Befæstning. Partnerskabet har afsat 175 millioner kroner til at synliggøre og istandsætte Befæstningen, formidle den som en samlet attraktion og skabe mulighed for fysisk aktivitet og oplevelser. Partnerskabet samarbejder med kommuner og grundejere om at realisere projektet.

Mikkel Bechshøft

Hør mere om projektet hos
Chefrådgiver for oplevelseskommunikation Mikkel Bechshøft på telefon 3916 2721 eller
mib@bysted.dk

Kompetencer

Holdet

Alexandra Rønde Thielke Kommunikationsrådgiver og projektleder

Christina Dyrberg Arkitekt MAA

Hans Nakskov Produktionschef

Jan Nielsen Chefrådgiver visuel identitet

Jesper Værn Kommunikationsrådgiver

Jonas Friisberg Nielsen Chefrådgiver for digital kommunikation og mobile medier

Lærke Jespersen-Skree Digital Designer

Mads Vibe Jacobsen Kommunikationsrådgiver og projektleder

Mette Sindal Langelykke Senior projektleder

Michael Nilsson Interface developer

Mikkel Bechshøft Chefrådgiver for oplevelseskommunikation

Mogens Holbøll Chef for kommunikation

Nina Storm Grafiker

Ulla Hovgaard Ramlau Underdirektør og seniorrådgiver

Om projektet

Københavns Befæstning

Leveret i 2008-2012

Link www.befaestningen.dk/