Livet mellem bygningerne

Årsmagasiner med nye identitetselementer

Bysted står bag Realdanias årsmagasin for 2010 og 2011 og årsrapporterne for 2009 og 2010.

Rendyrket magasin med fokus på årets projekter

Magasinstilen i Realdanias årlige formidling af projekter og aktiviteter er over en årrække styrket både i formidling og design.

Realdanias fokus på helhedsorienterede løsninger i det byggede miljø har flyttet formidlingen fra at omhandle det rent arkitektoniske og bygningsmæssige til også at fortælle om livet mellem bygningerne og de levende historier om de mange facetter af samspillet mellem bygninger og mennesker.

Bysteds nye designkoncept underbygger dette fokus. Gennem markante grafiske byggeklodser af trekanter og rektangler skabes et levende og dynamisk rum og en rød tråd, uanset om dette er overordnede tema-artikler eller mindre spot-historier. Gennem markant billedstil med vægt på mennesker og situationer formidler magasinet hele historien om den sociale interaktion mellem mennesker og det byggede miljø: dynamiske processer, byrum, pladser, veje og landskaber, som skaber byliv, bæredygtighed, dialog og dynamik. Og med et grafisk element med foldede hjørner på de grafiske byggeklodser understreges ambitionen om at formidle historien fra flere sider og reflektere over sammenhænge i livet mellem bygningerne.

Realdanias magasin fortæller f.eks. historien om hvordan borgere involveres i byudviklingen af Fredericia C og om sociale projekter med lokale ildsjæle, der involverer hjemløse i Københavns Sydhavn.


Enkel og stilren årsrapport

Årsrapporten er holdt i en enkel designstil, som er afpasset med målsætningen om at formidle årets hovedresultater til organisationens interessenter.

Sammen udgør magasin og årsrapport et sæt, der hver især opfylder deres formål om at formidle centrale aktiviteter, værdier og resultater til forskellige målgrupper.

Ulla Hovgaard Ramlau

Hør mere om projektet hos
Underdirektør og seniorrådgiver Ulla Hovgaard Ramlau på telefon 3916 2730 eller
uhr@bysted.dk