Kursus: Brug de sociale medier rigtigt - og styrk din forretning

05. januar 2012

Sådan kan byggeriet udnytte de sociale medier forretningsmæssigt

Chefrådgiver for digital kommunikation og mobile medier, Jonas Friisberg Nielsen og chefrådgiver for Analyse & Strategi Lars Sandstrøm fra Bysted afholder i marts et spændende kursus om hvordan byggeriets virksomheder kan bruge sociale medier til at styrke deres forretning.

Hvad lærer jeg?
Du bliver i stand til at vurdere den forretningsmæssige værdi af sociale medier. Og du får inspiration og lærerige cases om, hvordan du kan skabe en effektiv strategi for brugen af de mange nye medier.

Kurset er dog først og fremmest en praktisk indføring i de enkelte mediers styrker og muligheder. Du får derfor konkrete værktøjer til at anvende sociale medier på en effektiv måde i din og virksomhedens forretning og kommunikation.

Indhold
Kurset giver dig inspiration, metoder og værktøjer til at udnytte relevante sociale medier forretningsmæssigt – til mere effektiv kommunikation, markedsføring, videndeling og produktudvikling.

Vi giver dig:

  • Tjekliste på, hvad du skal overveje, når du udvikler politik og strategi for brug af sociale medier.
  • Interessante cases
  • Hands-on eksempler på brug af Facebook, Linkedin, Youtube, Twitter, Yammer, blogs og lignende.
  • Gode råd til, hvordan du udvikler forretningen og får hele virksom­heden til at støtte op.

Derudover arbejder vi konkret gennem mindre øvelser med at løse nogle af de typiske udfordringer, byggeriet møder i arbejdet med at skabe resultater med sociale medier.

Målgruppe
Kurset henvender sig til alle de medarbejdere og ledere i byggeriets virksomheder, som ønsker at tilegne sig inspiration og værktøjer til at håndtere sociale medier, strategisk og praktisk. Kurset kræver generelt ingen forudgående kendskab til medierne, men det vil være en stor fordel, hvis du har oprettet og anvendt såvel en Facebook- som Twitter-profil.

Kursisterne vil typisk være kommunikations-, salg- og marketing­medarbejdere, web- og IT-medarbejdere, HR-folk samt ledere i offentlige og private virksomheder inden for byggeri, anlæg og drift.

Undervisere
Chefrådgiver for digital kommunikation og mobile medier, Jonas Friisberg Nielsen, Bysted

Chefrådgiver for Analyse & Strategi Lars Sandstrøm, Bysted

Tid og sted
Byggecentrum i Ballerup.
Den 13. marts 2012.

Baggrund
Brugen af sociale medier er blevet en forretningsmæssig konkurrence­parameter, og ledere og medarbejdere i byggeriet anvender de nye medier til at udvikle produkter, udveksle viden, skabe relationer samt markedsføre og deres produkter og ydelser. De sociale medier er ikke mindst en god platform til at skabe innovation i åbne eller lukkede netværk.

Men ledere og medarbejdere i byggeriet mangler generelt værktøjer og kompetencer til at udnytte mediernes fordele og muligheder. Kurset klæder dig på til praktisk at håndtere brugen af sociale medier, så dit arbejde bliver endnu mere effektivt.

Pris: 3.950 kr

Yderligere oplysninger og tilmelding
Byggecentrum
Lautrupvang 1 B
2750 Ballerup
http://kurser.byggecentrum.dk
info@byggecentrum.dk

Tlf. 70 12 06 00
Fax 70 12 08 00

Læs mere:
http://www.byggecentrum.dk/kurser/kursusoversigt/handling/vis/
produkter/produkt/brug-de-sociale-medier-rigtigt/